fredag den 21. marts 2014

Shortbread med karamel og chokolade

Da det er en meget sød, og i den lidt tungere ende af lækkerier, men stadig lækker, skal man passe på med at spise for meget af den. Den er virkelig god i de rette mængder. Det gælder om at finde noget ordentligt chokolade, af god kvalitet for det kan virkelig smages og gør en stor forskel, hvad man vælger.

Ingredienser (til ca. 24 stk.)

115 g smør, plus ekstra til formen 
175 g hvedemel 
50 g sukker

Fyld og chokoladeovertræk:

175 g smør
115 g sukker
3 spsk Majssirup (brun farin eller alm. sirup er også fin)
1 dåse a 400 g kondenseret mælk ( ¼ fløde er også fint)
200 g let bitter chokolade

Tilberedning:

1. Kom smør, mel og sukker i en foodprocessor og blend, til dejen begynder at samles. (Kan også æltes i hænderne). Pres dejen i en lav smurt kvadratisk bageform på 23 cm med bagepapir i bunden. Glat overfalden. Bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20-25 min, eller til den er gylden.

2. Tilbered fyldet imens. Kom smør, sukker, sirup og kondenseret mælk i en gryde og varm det op til sukkeret er smeltet. Bring i kog og lad det simre under konstant omrøring i 8-10 min, til karamellen bliver meget tyk. (Lav evt. ”ske testen”, det gøres ved at man dypper skeen ned i karamellen og derefter i et glas koldt vand. Her Efter kan man se om karamellen er så blød som man vil have den). Hæld den over shortbread-bunden og sæt den i køleskab, til den er fast.

3. Smelt chokoladen og lad den køle lidt af. Fordel den over karamelfyldet. Sæt den i køleskabet, til chokoladen er størknet. Skær kagen i 24 stykker med en skarp kniv og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar