søndag den 23. marts 2014

One-Pot-Pasta

Jeg faldt over denne opskrift på google og vidste straks at jeg måtte prøve den. og nøj hvor blev jeg ikke skuffet :D det smager virkelig godt. og man kan jo prøve sig frem med andre ingredienser hvis man har mod på det.



Tilberedningstid: 15 min.
Samlet tid: 20 min. 
Antal personer: 4

Ingredienser:

1 pakke spaghetti
1 bakke cherrystilktomater trimix (halveret)
1 løg (i tynde skiver)
4 fede hvidløg (skåret i små skiver)
½ tsk. røde peberflager
2 kviste basilikum (ca. 2 spsk) plus lidt til pynt.
2 spsk olivenolie
Groft salt og friskkværnet peber
ca. 4 ½ dl vand
Friskrevet parmesanost til servering.

Sådan gør du:

Find en sautepande eller stor gryde frem.
Kom spaghetti, tomater, løg, hvidløg, rød peberflager, basilikum, olie, 2 tsk. salt, 1/4 tsk. peber og vand i panden/gryden. Bring det i kog og husk at røre rundt i det, indtil pastaen er al dente og næsten al vandet er fordampet. ca. 9 min. ellers følg anvisningen på spaghetti pakken.

Smag til med salt og peber, pynt med basilikum og friskrevet parmesanost.

Velbekomme

Du kan evt. lave noget kylling eller oksekød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar