torsdag den 3. april 2014

En rigtig Nytårs menu



Oksemørbrad med Whiskysauce
Hovedret
6 personer

 Ingredienser:

1 kg oksemørbrad
1 spsk olie/oliemargarine
Salt
Peper

Ovnkartofler
1 ½ - 2 kg kartofler
1 spsk olie

Grønsager
½ kg gulerødder
½ kg broccoli
½ kg grønne bønner

Whiskysauce
4 dl fløde 13%
3-4 spsk barbecuesauce
2 tsk whisky
1 tsk rosmarin
1 tsk salt
Evt. Kulør


Sådan gør du: 

Kød: brun oksemørbraden i olien og drys med salt og peper. Pak den ind i stanniol og færdigsteg den i ovnen ved 220 grader i 20-30 min., alt efter hvor rødt kødet ønskes. Lad kødet hvile mindst 15. min., inden det skæres i tynde skiver.

Kartofler: vask eller skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Hæld dem i en plasticpose sammen med olien og ryst dem godt sammen. Bag kartoflerne i ca. 30. min. ved 220 grader, til de er gyldne og gennemstegte. Bemærk, at kartofler og kød kan være i ovnen samtidig.

Grønsager: skær gulerødderne i tynde stykker, del broccoli i små buketter. Kog gulerødder, broccoli og bønner i letsaltet vand i ca. 3. min.

Sauce: rør fløde 13 %, barbcuesauce, whisky, rosmarin og salt sammen i en gryde og kog saucen i 3-4 min. smag den til. Tilsæt evt. Kulør.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar